Med toget i 150 år
Togstrækningen mellem Aarhus og Randers markeret med røg og damp
Det var i dag masser af røg og damp på togstrækningen mellem Aarhus og Randers.
I dag blev det fejret, at det i morgen er 150 år siden, der første gang kørte tog mellem de to østjyske byer.
Den 58 kilometer lange strækning blev hyldet med veterantogskørsel og med særlige de vognene på jubilæumstoget er fra 1950'erne, bygget hos togfabrikken Scania i Randers.
Til at trække det hele var der indsat et over 100 år gammelt damplokomotiv, og både for passagerer og togførere blev det en helt særlig togtur.
-Til daglig kører jeg IC 3- tog, og det her er jo en helt anden oplevelse. Her bruger man sanserne meget mere. Det er synet og hørelsen og samspillet mellem fyrbøderen og lokomotivføreren, der gælder. Det er håndværk og kan altså ikke læres på 14 dage, siger dagens lokomotivfører Poul Skov Hansen.
Til daglig står både damplokomotivet og vognene på DSB-museet i Randers.
Se TV 2 | ØSTJYLLAND's reportage fra jubilæumskørslen ved at klikke på billedet.