Mand sigtet for voldtægt af 73-årig kvinde

Fremstilles tirsdag i grundlovsforhør

Østjyllands Politi fremstiller tirsdag en 34-årig mand fra Randers i grundlovsforhør. Manden er sigtet for at have voldtaget en 73-årig kvinde.

Ifølge Østjyllands Politi skete voldtægten hjemme hos den 73-årige kvinde i Randers søndag den 27. december klokken 19.10.

- Der er ikke nogen relation mellem de to, siger politikommissær Helle Fly Edelbo fra Central Efterforskning hos Østjyllands Politi til tv2oj.dk.

Forvaringsdom for overgreb mod kvinder

Den 34-årige mand blev anholdt mandag klokken 15.55 og sigtet for voldtægten.

Østjyllands Politi oplyser, at der ikke er stjålet noget fra lejligheden, men ønsker derudover ikke at kommentere sagen yderligere, da retsmødet forventes at foregå bag lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning.

Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Randers tirsdag klokken 12.15.