Mænd brød ind i solcenter

Fire personer taget på fersk gerning

Foto: Colourbox

Mandag aften modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud i et solcenter på Max Müllers Gade i Aarhus.

Da de første betjente kom frem til solcentret, mødte de den ene af de fire mænd, som stod og holdt vagt ved indgangen.

Inde i centret fandt politiet yderligere tre mænd, som var i besiddelse af "indbrudsværktøj", oplyser Østjyllands Politi.

Mændene havde forsøgt at stjæle mønter fra solcentrets pengeautomat, som derfor var forsøgt opbrudt, ligesom der var brudt en dør op ind til centrets private afdeling.

De anholdte er én mand på 17 år, to mænd på 20 år og én mand på 24 år, alle fra Aarhus. De blev løsladt efter endt afhøring.