Mælk er steget i værdi
Arla præsenterer højeste omsætning nogensinde
Arla præsenterer et 2013 regnskab med den højeste indtjening nogensinde.
Koncernens omsætning steg i 2013 med godt 10 milliarder kroner og landede på 73,6 milliarder kroner. Et nettoresultat på 2,2 milliarder kroner.
- Mælk er blevet en mere værdifuld råvare globalt, og det påvirker naturligvis vores regnskab positivt. Med den medvind i ryggen har vi drevet vores forretning fremad i 2013 efter den kurs, der er lagt i Arlas koncernstrategi - med en stærk og effektiv base i Europa, en lovende vækstforretning i Rusland, Kina, Mellemøsten og Afrika samt en yderst lønsom ingrediensforretning i Arla Foods Ingredients. Vores største fokus er på at skabe den bedst mulige indtjening til vores andelshavere, og dette regnskab bekræfter os i, at strategien er den rette til formålet, siger adm. direktør i Arla, Peder Tuborgh, i en pressemeddelelse.
I 2014 forventer Arla at nå en omsætning på 79 milliarder kroner.