Louise Gade kræver bortvisning trukket tilbage

Børnerådmand Louise Gade kræver, at muhammed-tegners kone skal tilbage til sit job i institution i Højbjerg.

Muhammed-tegneren Kurt Westergaards kone, er blevet bortvist fra sit arbejde som vikar i børnehaven "Lille Rygaard" i Højbjerg. Hun er blevet bedt om at blive væk, fordi forældrene er utrygge ved, at hun arbejder der.

- Men forældrene overreagerer. Gitte Westergaard udgør ikke nogen sikkerhedsrisiko og skal tilbage til børnehaven, siger Louise Gade. til P4 Østjylland.

Rådmanden siger, at hun ikke er blevet orienteret om, at forvaltningen i går bortviste Gitte Westergaard.

Gitte Westergaard har arbejdet 25 år som pædagog for Århus Kommune.