Lig identisk med Leonard
Politiet bekræfter det var Leonard Petersen der blev fundet onsdag
Den livløse unge mand der blev fundet af en lystsejler tidligt onsdag morgen i vandet ud for Ebeltoft Havn, er identisk med 18-årige Leonard Petersen.
Det fundne lig blev fundet med en T-shirt og piercing, som også den forsvundne 18-årige unge mand var i besiddelse af.
- Det er en kombination af flere ting der gør, at vi nu endelig kan fastslå, at det er Leonard Petersen, siger Anders Villumsen vicepolitikommissær ved lokalpolitiet i Grenaa til TV 2 | ØSTJYLLAND.
En undersøgelse af ligets tandkort fastslog endegyldigt, at det var Leonard Petersen, der var fundet og at døsårsagen er drukning.
Inden fundet af liget havde Leonard Petersen der tidligere har forsøgt at begå selvmord været forsvundet i en uge.