Landsby går sammen for at lave guirlander i kilometervis

10.000 kroner til den lokale idrætsforening er på højkant, hvis Min Købmand i Ulstrup har den længste guirlande i en konkurrence, der slutter mandag

00:51

VIDEO: Mange timers guirlandeproduktion kan betyder, at byens idrætsforening får flere midler at gøre med.

Guirlander fra køledisken til kassen. Fra konservesafdelingen og til frugt og grønt. Kilometervis af guirlander har indtaget Min Købmand i Ulstrup.

Læs også Landsby laver guirlander for at støtte den lokale børnehave

Kæden Min Købmand har nemlig arrangeret en konkurrence, hvor man kan deltage om at vinde 10.000 kroner, hvis man laver en guirlande og hænger den op i en af butikkerne. De fire længste guirlander vinder.

Det er svært at finde et hjørne i butikken, hvor der ikke er guirlander.

- Vi tror, at vi bliver en af de fire vindere. Oppe i hallen laver de stadigvæk guirlander. Der er over fem kilometer i hvert fald, siger Herdis Madsen, der er købmand i butikken.

Hele byen er gået sammen om at lave de der guirlander. Det er blevet et helt socialt forhold. De kender slet ikke hinanden, men nu er de rystet sammen deroppe.

Herdis Madsen, købmand, Ulstrup

Mandag klokken 12 er sidste frist for deltage. Der skal guirlanderne være hængt op i butikken og klar til at blive målt.

Sammenhold om guirlander

Og i Ulstrup er alene ophængningsprocessen meget omfattende. Heldigvis hjælpes alle byens borger ad.

- Hele byen er gået sammen om at lave de der guirlander. Det er blevet et helt socialt forhold. De kender slet ikke hinanden, men nu er de rystet sammen deroppe, siger Herdis Madsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Ove Pedersen og hans børn har også bidraget til den abnormt lange guirlande.

Selve klippe-, samle- og lime-delen af arbejdet i Ulstrup har fundet sted i den lokale sportshal.

Hele byen giver en hånd med, når guirlanderne bliver hængt op.

- Folk skriver i facebookgruppen for idrætsforeningen, ”nu mødes vi i hallen klokken 10 eller klokken 14,” og så kommer der nogle folk og klipper og klistrer. Så bliver der lige produceret 100 eller 200 meter. Vi har også lavet 2300 meter, siger Ove Pedersen, hvis børn også har produceret mange meter guirlande.

02:01

VIDEO: Min Købmand i Nørager har også lavet guirlander for at deltage i konkurrencen.

Luk video

Det er idrætsforeningen der får de 10.000 kroner, hvis borgerne i Ulstrup skulle gå hen og vinde præmien, og derfor blev hallen det naturlige samlingssted for projektet, der primært er drevet af byens børn.

Læs også Østjyde er verdensmester i bodybuilding for ikke-dopere

- Det er dem, der i stedet for at sidde med telefonen, når de ser håndboldkampe oppe i hallen, så begyndte de at lave de her guirlander deroppe. Der gik helt sport i det, siger Herdis Madsen.