Kutterforlis: Svar fra minister
Hækkerup har nu svaret Folketingets Forsvarsudvalg
Folketingets Forsvarsudvalg har netop modtaget svar fra forsvarsminister Nick Hækkerup vedrørende det kutterforlis der kostede to fiskere fra Grenaa livet.
Efter kutterforliset i Grenaa i januar 2011, indskærper forsvarsminister Nick Hækkerup sammen med Forsvarskommandoen nu procedurerne hos SOK, der i den konkrete sag ved en fejl ikke fik alarmeret redningsmandskabet i Grenaa.
Der er nu indført en elektronisk overvågningsfunktion, som skal overvåge, at de alarmerede enheder sætter kursen direkte mod ulykkesstedet.
Hvis redningsenheden ikke sendes af sted inden for reaktionstiden, vil operatørerne hos SOK og de to maritime overvågningscentre få såvel en akustisk som en visuel alarm.
De nye skærpende procedurer er blevet iværksat på baggrund af det tragiske forlis tilbage i januar 2011, og som TV 2 | ØSTJYLLAND efterfølgende i en dokumentar dokumenterede de fejl redningstjenesten begik, der kan have været udsalgsgivende for, at de to fiskere omkom.