Kunstværk tilbage
Vægdekoration får nyt liv
En 26 meter lang vægdekoration kendt fra det randrusianske bybillede får nu nyt liv.
Frisen, som hedder "Randers Association", har tidligere hængt på Slotspladsen i Randers Midtby. Her blev den sat op i 1987 som en gave til Randers Kommune fra byens malerlaug.
Dekorationen er nu blevet renoveret af Randers Malerlaug og har fået plads i Randers Sundhedscenter.
- Vi er glade for at kunne give borgerne i Randers kunstværket tilbage. Kultur beriger vores liv og hverdag, og det er helsebringende at opleve glade motiver og farver. Derfor er Sundhedshuset det helt rigtige sted til det nyrenoverede kunstværk, forklarer malermester Flemming Bülow i en pressemeddelelse.
Da der ikke er plads til hele dekorationen på ét sted på Randers Sundhedscenter. Derfor er kunstværket blevet delt i to.
Den ene halvdel hænger i kantinen på Randers Sundhedscenter. Den anden halvdel hænger i centrets parkeringskælder.