Kortfattet Keller: En træls situation
Christian Keller vil helst fokusere på kampen mod Brøndby på søndag
Der er stort drama i Randers FC, efter at det er kommet frem, at anfører Christian Keller har indledt et forhold til Jonas Borrings kone.
Den kronjyske superligaklub meddelte tidligere på ugen, at Jonas Borring har taget orlov på ubestemt tid.
Todd hiver anførerbindet af Keller
Christian Keller selv kalder det en træls situation, at Jonas Borring ikke ønsker at spille på hold med ham længere.
- Spillere forlader klubben af og til, og vi må videre, for vi er flere spillere. Det er en træls situation, men vi må videre, og der er en kamp på søndag, den koncentrerer vi os om, siger Christian Keller til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Borring: Jeg spiller ikke så længe Keller er der
Ifølge Jonas Borring har du været anledning til noget uro, hvordan har du det selv med det?
- Ligger det ikke i spørgsmålet? Det ved du vel godt, hvad jeg vil svare til, siger Christian Keller.
Se Kellers reaktion i videoen øverst i artiklen. Bemærk at interviewet er lavet, før det blev kendt, at Christian Keller har mistet anførerbindet i klubben.