To kolonihavehuse udbrændte
Ukendte gerningsmænd stod i morges bag hærværk og ildspåsættelse mod kolonihavehuse i det vestlige Århus.
28. jan 2009, kl. 10:12
Mere end 30 dage gammel
Klokken 4.37 onsdag morgen blev politi og brandvæsen kaldt ud til en voldsom brand i et kolonihave-område på Højlyngen i det vestlige Århus. Haveforeningen hedder Charlottehøj.
To kolonihavehuse udbrændte totalt, mens et tredje har voldsomme varmeskader. Et fjerde kolonihavehus, der ligger tæt på de tre, har desuden været udsat for hærværk i form af rudeknusninger.
Vagtchefen ved Østjyllands Politi oplyser, at man i øjeblikket ikke ved, hvem der står bag ildpåsættelserne og hærværket. Men man efterforsker lige nu sagen intensivt.