Knipsede tændt cigaret i øjet på betjent
Aggressiv restaurant-gæst i Århus benyttede et utraditionelt våben, da politiet troppede op.
13. jul 2009, kl. 08:18
Mere end 30 dage gammel
Manden havde sent lørdag eftermiddag generet flere af gæsterne på Restaurant Alimento på Åboulevarden i Århus i en sådan grad, at de ansatte valgte at kontakte politiet.
Da politiet ankom til stedet for at berolige den 25-årige mand, stod han med en tændt cigaret i hånden. Den knipsede han op i politimandens ansigt, oplyser Århus Stiftstidende.
Betjenten blev ramt i øjet, men kom ikke værre til skade, end at han kunne anholde den aggressive restaurant-gæst. Han blev derefter anbragt i detentionen.