Knallertkører dræbt i Egå
En knallertkører blev dræbt, da han blev ramt af en bil, der svingede ind på en tankstation.
12. dec 2006, kl. 08:15
Mere end 30 dage gammel
Det kostede en knallertkører livet, da en bilist mandag eftermiddag ville dreje ind på en tankstation i Egå nord for Århus.
Politiet i Århus oplyser, at den 56-årige knallertkører var på vej hjem mod Skødstrup. Han kørte på cykelstien, da bilisten, der kom bagfra, drejede ind foran på vej ind på en tankstation.
Bilisten overså knallertkøreren, der blev så hårdt kvæstet ved ulykken, at han døde senere på dagen på sygehuset. /ritzau/