Klar til livet i Grenaa

Fra flygtningecenter til hverdag i byen

03:12

1 af 2

For bare tre måneder siden ankom Ferhad Alhaj Ali til Danmark fra Syrien. Han er en af de mange hundrede syriske flygtninge, der er kommet til Østjylland og som skal skabe sig en ny hverdag.

I slutningen af oktober fik han sin opholdstilladelse, og nu er han flyttet fra asylcenteret i Ebeltoft og ind i en lejlighed i Grenaa med to andre syrere.

Se også: Flygtninge ud i virkeligheden

Sammen skal de have en dagligdag til at fungere med tøjvask og indkøb. Imens skal Ferhad Alhaj Ali i gang med danskundervisningen, så han kan få et job.

- Måske lærer jeg, at tale dansk om en uge eller tre år, så jeg kan blive buschauffør, lastbilchauffør eller taxachauffør, fortæller han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

På TV 2 | ØSTJYLLAND kan du den kommende tid følge Ferhad Alhaj Alis tur ud i en hverdag i Danmark.

Se mere om Ferhad Alhaj Alis nye hverdag i Grenaa i indslaget øverst i artiklen.