Karen Jespersen genopstiller ikke
Vil bruge sine kræfter på netavis
4. jul 2012, kl. 13:55
Mere end 30 dage gammel
Efter næste folketingsvalg vil Karen Jespersen bruge alle sine kræfter på Den Korte Avis - den netavis, hun sammen med Ralf Pittelkow startede for knap et halvt år siden.
Derfor har hun meddelt Venstre i Favrskov, at hun ikke genopstiller til Folketinget ved næste valg.
- Den Korte Avis er blevet en succes og har fået solidt fodfæste. Jeg vil gerne bruge mere tid på avisen for at styrke den yderligere. Derfor kan jeg efterhånden få svært ved at overkomme samtidig at være medlem af Folketinget. I en valgkamp vil det være næsten umuligt, skriver Karen Jespersen i en pressemeddelelse.
Dermed skal Venstre i Favrskov Kredsen på jagt efter en ny folketingskandidat.