Karakterræs presser eleverne
Silkeborg Gymnasium er blandt et af de gymnasier i Danmark, der har det højeste gennemsnit
På Silkeborg Gymnasium, der er et af Danmarks største gymnasier, kommer hele 32 ud af 411 studenter ud med et snit over 11.
Gymnasiet er blandt dem i Danmark, der har det højeste karaktergennemsnit.
Det giver muligheder at have et højt karaktergennemsnit med sig videre, men det er også med til at presse nogle elever. Derfor har gymnasiet ansat en psykolog på fuld tid og uddannet studievejlederne til at hjælpe de unge med at håndtere karakterræset.
- Det er vigtigt for os, at vi tager os af de sårbare elever. Vi bruger rigtig mange ressourcer på dem, og det gør vi jo fordi, det er nødvendigt, hvis de skal have et godt gymnasieforløb og en god studentereksamen, siger Erik Olesen, der er rektor på Silkeborg Gymnasium.
Han mener, at indsatsen har en direkte effekt. Der er simpelthen flere unge, der får huen på.
- Det er stensikkert, det kan vi måle, for vores frafald er mindre i dag, end det var for en syv-otte år siden.
Se reportage fra fredagens dimission på Silkeborg Gymnasium i indslaget øverst på siden.