Kanonerne affyres snart
Det er muligt at møde soldater med musketter og kanoner, når Gl. Estrup i weekenden 20.-21. juni inviterer til Herregårdmarked
Landets eneste 1700-talsmarked afholdes i weekenden 21.-22. juni på Herregården Gl. Estrup.
Her skruer arrangørerne tiden tilbage, og i herregårdshaven slår soldater lejr, og i løbet af dagen vil de affyre deres kanoner og musketter.
Markedet har været afholdt siden 2002, men årets tema er helt nyt.
- Vi har simpelthen glædet os så meget til at have fokus på denne vigtige og farverige del af 1700-tallets historie. Hele århundredet er jo præget af uro og forskellige krige, og det var en vigtig del af livet for både adel og bønder i perioden, siger museumsinspektør Marie Kristine Elkjær i en pressemeddelelse.
I løbet af dagen vil besøgende børn have muligheden for at prøve at fægte som en ægte adelmand.