Jagerfly giver arbejdspladser i Grenaa
Elektronikvirksomheden Terma vil forvandle afdeling i Grenaa til en højteknologisk masseproducent af flydele.
27. okt 2008, kl. 07:56
Mere end 30 dage gammel
Terma med hovedsæde i Lystrup ved Århus vil investere et trecifret millionbeløb i afdelingen i Grenaa.
Investeringen skal forvandle fabrikken til en højteknologisk masseproducent af flydele.
Ifølge Østjyllands Radio forventer Terma, at Grenaa-afdelingen vil fordoble antallet af medarbejdere til 400 de næste fem år.
Årsagen er, at Terma deltager i verdens største militære projekt - udviklingen af det amerikanske jagerfly F-35. Projektet koster over 300 milliarder dollars.
For Terma betyder det, at fabrikken skal bearbejde de højteknologiske strukturdele til flyene.