Ingen motor er for lille eller stor for Ib

Motorentusiaster mødes og restaurerer gamle køretøjer

03:37

1 af 2

Én gang om ugen summer det af ekstra meget liv i Ib Carlsens garage i Odder.

Her mødes han med 10-12 andre mænd der er ligeså tossede med motorer, som han selv er.

Ib Carlsen er uddannet mekaniker, mens nogle af de andre har baggrunde som elektrikere eller pladesmede. Sammen restaurerer de gamle motorer fra eksempelvis traktorer, ellerter eller både.

Intet er for stort eller småt til Ib Carlsens værksted:

- Jeg begyndte at købe en bil i ny og næ, og så har det udviklet sig, fortæller han om årsagen til hans interesse.

Nogle af motorerne tager han med til traktortræf og viser frem. Det hele handler om at få dem til at se så originale ud som muligt - og også gerne virke.

- Det er en tilfredsstillelse at få dem til at køre igen og virke som de gjorde for mange år tilbage, siger Ib Carlsen.

Med tiden har Ib Carlsen planer om at videregive nogle af motorerne til museer, som har lyst til at udstille dem.

Du kan se nogle af de motorer, han arbejder på, i tv-indslaget øverst i artiklen. I samme klip kan du også møde Mogens Nonbo fra Norsminde, der er i færd med at restaurere en Velo-knallert.

Videoklippet er en del af programmet 'Livet + Det Løse', som sendes hver torsdag og fredag på TV 2 | ØSTJYLLAND. Du kan allerede nu smugkigge hele programmet her.

Suzuki er Otto Billes helt store passion