Ingen fugleinfluenza hos svaner
Et laboratorium i Århus har fortsat ikke fundet fugleinfluenza i nogen af de døde svaner, der er indleveret.
Der er endnu ikke fundet spor af den frygtede fugleinfluenzavirus i fugle på dansk grund.
Danmarks Fødevareforsknings labora- torium i Århus undersøgte søndag 17 nye, vilde fugle, og mandag kom svaret på de nyeste test. Ingen af de undersøgte fugle havde fugleinfluenza. Der er tale om ni svaner fra Lolland og otte svaner fra Isefjorden på Sjælland.
- Vi ånder lettet op, men vi føler stadig, at vi sidder på en tikkende bombe. Vi tør ikke begynde at slappe af. Det er måske et spørgsmål om tid, før vi finder virusset, siger chefkonsulent i Fødevarestyrelsen Stig Mellergaard.
Fødevaremyndighederne forventer at opretholde de sikkerhedsforanstaltninger, der er iværksat i flere måneder endnu. Det forpligter blandt andet fjerkræavlere til at holde tag over deres fugle, når mange trækfugle kommer ind over landet til marts. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Fugleinfluenza" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13385">Fugleinfluenza - spørgsmål og svar