Hospitalstyv sparkede portør
En 39-årige kvinde forsøgte at stjæle gips og gulvmopper fra Århus Sygehus.
En 39-årige kvinde er blevet sigtet for to tilfælde af vold, efter at hun onsdag var på tyveri-turne på Århus Sygehus - det tidligere kommunehospital.
Kvinden gav sig ud for at være en pårørende, der blot var på besøg. Rundt omkring på en række forskellige afdelinger lykkedes det hende at stjæle blandt andet gips, operationsstænger og gulvmopper, inden hun blev opdaget.
I løbet af den 39-åriges tur rundt på sygehuset blev hun i to tilfælde antastet af hospitalets portører. Den ene blev tildelt et slag i ansigtet, mens den anden blev sparket af kvinden.
Kvinden, der af politiet betegnes som 'en gammel kending' blev efterfølgende anholdt og sigtet for vold og tyveri. Hun bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag.