Her er fraværet steget mest

Odder Kommune er det sted, hvor lærernes fravær er steget mest

I de fleste østjyske kommuner er fraværet blandt de lokale folkeskolelærere steget markant, efter at den meget omdiskuterede skolereform blev indført for et år siden.

Reformen betød, at lærerne fik længere arbejdsdage, og at deres forberedelse af undervisningen skal foregå på skolen.

Odder Kommune er det sted, hvor antallet af sygemeldinger er steget mest. På bare et år er fraværet steget med 38,3 procent.

Se: Skolereform: Lærere oftere syge

Også i store kommuner som Silkeborg og Randers er fraværet steget markant. I Silkeborg er fraværet i 2014 steget med 36 procent i forhold til året før. I Randers er stigningen på 24,5 procent.

Nedenfor kan du se den procentvise stigning i fraværet blandt lærerne i samtlige østjyske kommuner. Tallet i parentes angiver fraværet i procent i 2014. Det yderste tal til højre angiver stigningen i fraværet i forhold til 2013.

LÆRER-FRAVÆR I ØSTJYSKE KOMMUNER:

Odder (4,3): +38,3

Silkeborg (3,7): +36

Randers (4,3): +24,5

Norddjurs (5,2): 23,6

Skanderborg (3,4): +19,4

Horsens (3,9): +0,8

Aarhus (3,6): +0,5

Syddjurs (3,9): -0,9

Favrskov (3,1): -1,5

Samsø (3,1): -51,2