Her er dronningens rute

Se om regentparret kommer forbi et sted tæt på dig

Foto: TV2OJ / Aarhus Kommune / Google Maps

Når Dronning Margrethe fejrer sin 75 års fødselsdag i Aarhus den 8. april, begynder hun dagen med en karettur rundt i de aarhusianske gader.

Her får østjyderne mulighed for at komme helt tæt på Regentparret, når kareten ruller af sted fra Ingerslev Boulevard på Frederiksbjerg klokken 11.30.

Se: Kom til gallafest med dronningen

Herfra går turen via Odensegade og M.P. Bruuns Gade ned gennem byen, og via Strøget kommer regentparret ned omkring Store Torv. Herefter fortsætter karetturen forbi Magasin ved åen, inden den via Frederiksgade slutter ved Aarhus Rådhus omkring klokken 12.00.

Her skal regentparret til frokost Rådhuset, men inden maden kommer på bordet, vil Dronning Margrethe og Prins Henrik vise sig på balkonen, så østjyderne på Rådhuspladsen kan råbe hurra og synge fødselsdagssang.

Se: Gratis kage til fødselsdag

Når regentparret sætter sig til rette for at spise frokost, bliver dørene til Ridehuset slået op. Her er der arrangeret et stort kagebord med gratis kage til alle.

Her kan du se kortet over karetturen i en større version.

Det officielle program for onsdag den 8. april 2015:

Kl. 11:30

Regentparret kører i karet gennem Aarhus ledsaget af Gardehusarregimentet og den Kgl. Stald-Etat.

Fra Kl. 11:30

Indbudte gæster ankommer til Aarhus Rådhus. DKH Kronprinsparret og DKH Prins Joachim og Prinsesse Marie ankommer til Aarhus Rådhus.

Kl. 12:00

Regentparret ankommer til Aarhus Rådhus i karet. Gardehusarregimentet tager opstilling på Frederiks Allé.

Kl. 12:10

Regentparret viser sig på balkon ud mod Rådhuspladsen.

Kl. 12:15

Fødselsdagskage for byens borgere og gæster i Ridehuset. Det store fødselsdags-kagebord leveres af Aarhus og Omegns Bagerlaug. Gardehusarregimentet tager opstilling ved Ridehuset. Her er det muligt at komme helt tæt på de flotte heste og den kongelige karet.

Kl. 13:00

Gardehusarregimentet rider retur til Jysk Væddeløbsbane.

Kl. 13.30

Regentparret kører fra Aarhus Rådhus.

Fra kl. 18:30

Indbudte gæster begynder at ankomme til festforestilling i Musikhuset Aarhus. Den kongelige familie ankommer til Musikhuset.

Kl. 20:00

Festforestilling i Musikhuset Aarhus. Vises direkte på TV 2.

Kilde: Aarhus Kommune