Hedder du Glen eller Ståle? Kom gratis til fodbold i Aarhus

AGF har fundet på sjov gimmick, når temperamentsfulde succestrænere tørner sammen på søndag

Glen Riddersholm

Ståle Solbakken Foto: Liselotte Sabroe - Scanpix

1 af 3

Fodboldtrænerne Glen Riddersholm og Ståle Solbakken har i årevis stået for en underholdende rivalisering i toppen af dansk fodbold.

Nu fortsætter duellen mellem Glen og Ståle - denne gang i VIP-loungen på AGFs hjemmebane, Ceres Park.

AGF har besluttet at invitere alle med navnet Glen eller Ståle til gratis fodbold på søndag, når aarhusianerne tager imod FC København med Ståle Solbakken som cheftræner.

Ifølge Danmarks Statistik findes der 22 personer i Danmark, der hedder Ståle og 276, der hedder Glen. Så i alt er 298 i spil.

Trakteres i VIP-loungen

Foruden en fribillet til VIP-loungen trakteres de heldige med gratis mad og drikke.

- De har haft deres kampe - Ståle og Glen. Både på banen, på sidelinjen og i diverse tv-studier. Det er Danmarks svar på Wenger og Mourinho. To trænere, der ikke står tilbage for verbal rivalisering og spydige bemærkninger, når de er i clinch, skriver AGF på sin hjemmeside.

Duncan: Vi vil gøre alt for at nå finalen

- Længe har der været stille omkring dem. For længe vil nogle nok mene. Men med Glens tilbagevenden til Alka Superligaen som cheftræner for AGF, er der igen rig mulighed for at se de to trænere i direkte duel.

Der er i alt plads til 12 Glen'er eller Ståle'r i til søndagens kamp. Pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Kampen mellem AGF og FC København fløjtes i gang søndag kl. 18.

Nedenfor kan du se et interview med Glen Riddersholm, som TV2OJ mødte efter pokalsejren over Sønderjyske tirsdag aften: