Har fundet ny direktør
ARoS afslører ny direktør på fredag
24. jun 2013, kl. 15:52
Mere end 30 dage gammel
Kunstmusseet ARoS har fundet en ny direktør til at efterfølge Jens Erik Sørensen. Den nye direktør bliver præsenteret på et pressemøde fredag den 28. juni kl. 10.30.
Jens Erik Sørensen valgte allerede i 2011 at sige stop, når hans kontrakt udløber den 1. januar 2014. Han har været direktør for ARoS siden 1984 og fra 1979 museumsinspektør på Aarhus Kunstmuseum.
Den 67-årige kunsthistoriker har tidligere udtalt, at han ikke har tænkt sig at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når han overlader direktørstolen til nye kræfter.