Glæder sig over støtte

Løber 1.000 kilometer på løbehjul

Frederik Woldenhof og Allan Ludvigsen fra Odder er i gang med et projekt. De vil løbe 1.000 kilometer på ti dage på løbehjul for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

Turen startede for en uge siden, og de to gymnasieelever har været helt oppe ved Skagen og siden kørt hele vejen ned langs den jyske vestkyst til grænsen ved Tyskland.

Cirka 700 kilometer er det blevet til, og det kan mærkes i benene.

- De er godt nok ømme, siger Allan Ludvigsen til tv2oj.dk over telefonen ti kilometer fra Sønderborg, hvor de har taget sig en tiltrængt pause, inden de senere på dagen fortsætter turen til Augustenborg, hvor de skal overnatte.

Vejret har ikke været på drengenes side, og blæst og regn prægede de første dage.

Se: 1.000 kilometer på ti dage

Indtil videre har de indsamlet 7.770 kroner til Kræftens Bekæmpelse via foreningens hjemmeside.

- Det er superfedt, at der er kommet så mange penge ind. Det er en god motivation for os, at vi om aftenen kan gå på internettet og se, hvor meget der er blevet doneret, siger Allan Ludvigsen og fortsætter:

- Det er dejligt at vide, at folk støtter op om projektet.

Undervejs på turen har de to overnattet hos venner og familie. Derudover har et vandrehjem og et Bed & Breakfast doneret overnatninger til dem.

Den 1.000 kilometer lange tur på løbehjul slutter på mandag, hvor de kommer tilbage til Odder.

Du kan følge deres tur rundt i landet her.

TV 2 | ØSTJYLLAND mødte Frederik Woldenhof og Allan Ludvigsen, inden turen begyndte. Det tv-indslag kan du se her.

Lige nu
AUH Danmarks bedste

play Universitetshospital opgraderer: Fast bemanding til covid-patienter

COVID-19 corona test forum horsens

Se tallene: Så mange nye er smittede i din kommune

coronatest podning corona covid-19 visir

Smittetrykket stiger i Favrskov: Nu indføres flere restriktioner

efterlysning_roveri_randers (1)

15-årig overfaldet: Nu efterlyser politiet mistænkt for røveri

Retten i Aarhus

26-årig fængslet for overfald på svenskere foran legeland

Hornslet Skole pavillon

By med vokseværk får ny skole: Her skal den ligge