Fuld mand stjal bøffer og spiritus

En 45-årig fuld mand forsøgte at stjæle bøffer og spiritus fra et supermarked i Århus.

En 45-årig fuld mand blev i weekenden anholdt for butikstyveri i et supermarked på Jernaldervej i det vestlige Århus.

Den 45-årige forsøgte ifølge politiet at slippe væk fra forretningen med to tykstegsbøffer og en flaske Martini, men han blev holdt tilbage af personalet, og politiet blev tilkaldt.

På politigården blev den 45-årige sigtet for butikstyveri og måtte tilbringe natten i detentionen.