Fortsætter som protektor
Prinsesse Alexandras skilsmisse får ingen betydning for hendes rolle som protektor for Randers Regnskov.
16. sep 2004, kl. 14:38
Mere end 30 dage gammel
Prinsesse Alexandra skal også i fremtiden være protektor for Randers Regnskov.
Hoffet meddelte i dag, at hendes skilsmisse med prins Joachim ikke får betydning for hendes protektorater, og dermed er der intet til hinder for, at hun fortsætter som en slags æres-præsident for det randrusianske trope-zoo.
- Prinsesse Alexandra har selvfølgelig en stor reklameværdi for Randers Regnskov. Men i forhold til de ansatte er det også vigtigt, at vi har et fælles samlingspunkt, siger en lettet økonomichef i Randers Regnskov, Ole P. Bielefeldt.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.