Farvel til lukkelov
Får ingen betydning for handlen
Om mindre end en måned bliver den omdiskuterede lukkelov ophævet. Alligevel peger flere østjyske cityforeninger på, at det ingen betydning vil få:
- Jeg tror ikke, det kommer til at betyde det helt store faktisk, siger Jette Lykke, der er formand for Skanderborg Cityforening til DR Østjylland.
En holdning Randers Cityforening også bakker op om
- Jeg tror det ikke, men det får vi jo at se, siger Karen Smed.
Justeringen af lukkeloven betyder, at alle butikker fra 1. oktober kan holde åbent på fx alle søndage. Det vil dog ikke få den store betydning for handelen i de mellemstore, østjyske byer:
-For forbrugerne vil stadig efterspørge det, de kan få i de små butikker. Jeg tror stadig på, at folk gerne vil handle lokalt - fordi de får en god service og uddannet personale, siger Jette Lykke fra Skanderborg Cityforening.