Enhedslisten får plads i byråd

Mere end tidobler sine mandater

00:36

1 af 2

Der var brede smil og klirrende champagneglas blandt kandidaterne fra Enhedslisten, da partiet i nat kunne fejre sit bedste resultat i Østjylland nogensinde.

Før kommunalvalget havde Enhedslisten kun et enkelt mandat i Aarhus Byråd, men nu kan partiet se frem til at få plads i syv nye byråd.

Enhedslisten er samlet for de østjyske kommuner gået fra et til 11 mandater.

Partiet har fået byrådssæde i Favrskov, Horsens, Norddjurs, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs.

Derudover har partiet tredoblet antallet af sæder i Aarhus.

I Favrskov har kandidaten Peder Meyhoff kæmpet siden 1989 for at komme ind i byrådet, så det var en glad mand, som TV 2 | ØSTJYLLANDs reporter mødte i nat:

- Det er da en dejlig fornemmelse, siger Peder Meyhoff.

Hør hele reaktionen fra Peder Meyhoff øverst i artiklen.

Nedenfor kan du få et overblik over Enhedslistens mandater i Østjylland:

Favrskov - et mandat

Horsens - et mandat

Norddjurs - to mandater

Odder - et mandat

Silkeborg - to mandater

Skanderborg - et mandat

Syddjurs - et mandat

Aarhus - fra et til tre mandater