Dropper udskældt slogan

Det virker ikke, lyder det fra byens borgmester

02:39

1 af 2

Aarhus dropper nu det udskældte slogan: "Aarhus. Danish for progress".

- Det gør vi fordi, vi kan se at det ikke virker, siger borgmester, Jacob Bundsgaard (S) til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Det bliver ikke brugt i tilstrækkelig grad og kommer derfor ikke ud at leve - og derfor stopper vi nu med at bruge det.

Og den beslutning bakkes op af flere byrødder.

- Det er en klog beslutning at sende Wammens gamle slogan på pension. Men det klogeste ved beslutningen er, at der ikke skal hyres et nyt dyrt reklamefirma til at finde endnu et smart slogan, siger SF-rådmand Thomas Medom.

"Aarhus - Danish for progress" blev indført i 2001, under daværende borgmester, Nicolai Wammen. Kommunen havde dengang hyret to London-baserede konsulentfirmaer, Goosebumps Branding Agency og Global Cities, til at udvikle nyt slogan til byen. Et slogan, som skulle profilere Aarhus i udlandet.

Det kostede Aarhus Kommune 1 mio. kroner at udvikle sloganet.

I indslaget øverst kan du høre, hvad byens borgere og Aarhus City Forening mener om, at kommunen dropper det udskældte slogan.