Drama i Silkeborg: Alternativet er tungen på vægtskålen

Stemmerne er talt op og alt tyder på en dramatisk nat på rådhuset i Silkeborg, hvor Alternativet kan afgøre hvem, der bliver borgmester

00:34

- Jeg ved ikke, hvor mange poltikere der har været omkring os for at påvirke på den ene eller anden måde, siger Tatjane Stenvad. Se et interview med hende her.

Meget tyder på, at det bliver Alternativet, der afgør, hvem der i de kommende fire år skal være borgmester i Silkeborg Kommune.

Sent tirsdag aften er samtlige stemmer talt op, og fordelingen af mandater hedder 16 til rød blok og 15 til blå fløj.

Læs også Kandidat uddelte hullede kondomer: - Usmagelig opførsel

De kommende konstituerings-forhandlinger kommer til at afgøre, hvem der skal være borgmester.

Hvis Alternativet og de øvrige partier i rød blok konstituerer sig med med Socialdemokraterne, mister Steen Vindum (V) borgmesterposten. De gyldne kæder overtages i stedet af socialdemokraten Søren Kristensen.

Fremgang for Socialdemokraterne

Socialdemokraterne får et godt valg og vinder et ekstra mandat i forhold til de nuværende ni pladser i byrådet.

Steen Vindum (V) risikerer at miste borgmesterposten til socialdemokraten Søren Kristensen.

For Venstre er det status quo. Partiet bevarer de nuværende 11 taburetter i byrådssalen. Partiet rives dog med i faldet af De Konservative og Dansk Folkeparti, der begge taber ét mandat.

Dermed forskubbes balancen i byrådet til fordel for Socialdemokraterne og partiets spidskandidat, Søren Kristensen. 

Alternativet er nøglen?

Hos Alternativet er der selvsagt stor glæde over, at partiet har fået en plads i byrådet.

Ifølge partiets kandidat Tatjana Stenvad er Alternativet i en gunstig position i forhold til de kommende konstitueringsforhandlinger.

Samtlige stemmer i Silkeborg Kommune er talt op.

- Det er endt fuldstændig, som vi havde drømt om. Vi har ikke bare fået ét mandat ind. Men endnu vigtigere: Vi er tungen på vægtskålen i forhandlingerne, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge Tatjana Stenvad er Alternativet pludselig havnet i orkanens øje. En række kandidater fra andre politiske partier har pludselig udvist stor interesse for den nye dreng - eller pige - i klassen.

Alternativet vil dog endnu ikke lægge sig fast på, hvilken borgmester partiet foretrækker.

- Nu må vi se, hvem der kan smide nogle kødben til os! 

Se meget mere om valget i Silkeborg her.