Dioh Williams satser på at genoptage træningen
AGF-profilen har været ude hele foråret med en sprængt akillessene. Men nu ser det ud til at lysne for de unge angriber.
Den liberianske angriber var en af de helt store oplevelser i efteråret, men i foråret har han været ude på grund af skaden.
Dioh Williams har dog arbejdet hårdt for at komme tilbage, og nu tyder det på, at hans arbejde har båret frugt.
- Inden ferien tydede meget på, at jeg kunne starte på lige fod med resten af truppen, og jeg føler virkelig, at jeg er klar til det hele. Men jeg skal mødes med klubbens fysioterapeut formentlig mandag, og hans undersøgelse betyder vel, at vi skal have en læge til at foretage den sidste kontrol inden jeg så går ind i træningen. Jeg håber det bliver på torsdag, siger den 24-årige AGF-angriber til Ekstra Bladet.