Det gode vejr har stakket frist: Regn truer fra vest

Det dejlige solskinsvejr vejr, som mange har nydt midt på ugen, er snart forbi

01:00

Ud på eftermiddagen skyer det til og så vil der komme regn vestfra – igen, som vi har oplevet det så mange gange denne sommer, siger TV2 Vejrets Per Christiansen

Igen er det med at nyde det pæne vejr, som morgenstunden og formiddagen byder på.

I løbet af dagen bliver det nemlig skyet, og ud på eftermiddag kommer der regn vestfra.

- Det pæne vejr med høje temperaturer og en vind, der kommer fra syd, det er en stakket frist, for ud på eftermiddagen skyer det til, og så vil der komme regn vestfra – igen, som vi har oplevet det så mange gange denne sommer, siger TV2 Vejrets Per Christiansen.

Læs også Vejret svigter igen sommerhungrende danskere

Vinden vil ligeledes tiltage og bliver jævn til frisk fra sydøst og ved kysten kan vinden stedvis blive hård. 

Temperaturerne når op mellem 19 og 21 grader.

Læs også Regnen skyllede ned over DHL: Det er selvfølgelig ærgerligt

I aften først regn, lokalt med torden, men det begynder at klare op fra sydvest. 

Se vejrudsigten med Per Christiansen ved at klikke på billedet øverst i artiklen.