Den Gamle By slår besøgsrekord

Det aarhusianske købstadsmuseum rundede torsdag en halv million gæster i løbet af 2016

Foto: Kim Haugaard - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

1 af 3

Torsdag er en helt særlig dag i Den Gamle Bys historie.

Klokken 12.30 gik gæst nummer 500.000 i år gennem billetsalget. Det er første gang nogensinde, at den aarhusianske attraktion runder den halve million gæster. 

Den hidtidige rekord er fra 2014, hvor 499.247 besøgte Den Gamle By.

Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn fortæller, at ud over julen er et af Den Gamle Bys helt store trækplastre udstillingen om Børne TVs historie.

Udstillingen fortsætter året ud, og på baggrund af dens popularitet vurderer Thomas Bloch Ravn det som sandsynligt, at årets besøgstal lander på cirka 510.000. 

Læs også Kunstmuseet Aros slår igen igen besøgsrekord

Den Gamle By er ikke ene om at slå sin egen besøgsrekord.

Tidligere på måneden slog Aros sin rekord, og på det aarhusianske kunstmuseum forventer man at runde 600.000 gæster i år.

Forleden var det Herregårdsmuseet på Gammel Estrup på Djursland, der kunne fortælle, at 2016 bliver det bedste besøgsår siden 2011.   

00:46

VIDEO: Græsset i Botanisk Have bliver i julemåneden ødelagt af biler, der parkerer ulovligt. Se et interview med museumsdirektør Thomas Bloch Ravn.

Luk video