Classic Race Aarhus skal begrænse støj: Det rammer Formel 1-bilerne

Når Classic Race Aarhus i år løber af stablen for tiende gang, skal de begrænse billarmen i højere grad end tidligere. Det har betydning for to klasser.

Bilerne til Classic Race Aarhus kører stærkt. Men når en benzinmotor arbejder så hårdt, så larmer den som regel også. Foto: Classic Race Aarhus

Mekanik, fart og imponerende design. Der er mange grunde til at holde af racerbiler og racerløb. Men der er også grunde til ikke at bryde sig om dem, og en af dem er den støj, der følger med, når benzinen antændes, og motoren spinder.

Læs også Nabo forventer, at Classic Race aflyses: - Det larmer for meget

Classic Race Aarhus foregår midt i byen, og derfor står kommunens teknik- og miljøafdeling for at lave de spilleregler, som begivenheden skal følge.

Publikum vil ikke opleve nogen forskel. Man skifter bare gear hurtigere i stedet for at køre dem helt ud i omdrejningstal.

Mike Legarth, direktør, Classic Race Aarhus

Og i år har de fået et lille benspænd: Der er blevet sat en ny grænse for, hvor meget de må larme.

- Vi indretter os altid efter de vilkår, som myndighederne giver os. Vi retter ind, og så afvikler vi motorløbet på samme måde, som vi ellers havde tænkt os, siger Mike Legarth, der er direktør for Classic Race Aarhus.

Påvirker to klasser

Den nye støjgrænse kommer til at påvirke to af de klasser, der skal køre under begivenheden. Den ene er Legend Car-klassen, som får ekstra lyddæmpere på, hvilket ifølge folkene bag Classic Race Aarhus får støjniveauet til at komme under grænsen.

02:10

VIDEO: Støjniveauet under løbet har længe været diskuteret. Indslaget her er fra den 15. april.

Luk video

Men begrænsningen rammer også en anden klasse, og der løser man det på en anden måde.

- Det rammer Formel 1, og der sætter vi en omdrejningsbegrænsning ind. Publikum vil ikke opleve nogen forskel. Man skifter bare gear hurtigere i stedet for at køre dem helt ud i omdrejningstal. Det er stadig en stor oplevelse at se og høre en Formel 1’er, siger Mike Legarth til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er folkene bag løbet, der har ansvar for at dokumentere, at de overholder støjgrænsen, og derfor har de målt decibel på bilerne ved forskellige omdrejningstal.

02:28

VIDEO: Også sidste år var Classic Race i modvind på grund af støjgener. Den gang var det nogle beborere på et plejehjem for hjerneskadede, der var skuffet over arrangørerne.

Luk video

Og selvom der også tidligere har været grænser for, hvor meget bilerne havde lov til at larme, er reglementet i år blevet strammere.

- Vi synes, den støjgrænse, vi havde sidste år var fin og tilfredsstillende. Nu er der så kommet et krav til en ny målemetode, og det retter vi ind efter. Det er en lille reduktion, som eventen ikke bliver hæmmet af på nogen måde, siger direktøren bag arrangementet.

Læs også Motorsportslegenden Tom Kristensen kører med til Classic Race Aarhus

I år er det tiende gang, at Classic Race Aarhus finder sted, og blandt andet Le Mans-legenden Tom Kristensen kører med i år.