Buschauffør hårdt kvæstet i ulykke

En lastbil og en rutebil stødte i eftermiddag sammen i et lyskryds i Foldby ved Hinnerup. Politiet melder om flere tilskadekomne.

En rutebil og en lastbil med hænger var ved 16-tiden i dag involveret i et voldsomt sammenstød ved Hinnerup.

Buschaufføren blev hårdt kvæstet kørt med ambulance til Århus, ligesom flere andre blev kvæstet ved ulykken, der skete i et lyskryds i Foldby.

Lastbilens fører er ligeledes indlagt.

Politiet i Randers oplyser, at flere personer, heriblandt adskillige børn, modtog behandling på ulykkesstedet.

Vagthavende ved Randers Politi ønsker endnu ikke at udtale sig om årsagen til sammenstødet.