BSV tabte for første gang i fem kampe

Foto: Henning Bagger - Scanpix

BSV led det første nederlag i fem kampe i 888 Ligaen

Bjerringbro-Silkeborg (BSV) led torsdag aften sæsonens andet nederlag i 888 Ligaen i håndbold.

Cheftræner Peter Bredsdorff-Larsens profilrige hold med spillere som Nikolaj Markussen og Michael V. Knudsen i truppen tabte 30-32 ude til HC Midtjylland.

BSV førte ellers 14-11 ved pausen, men tabte senere efter en målrig anden halvleg. 

Læs også Tidligere landsholdsmålmand stopper i BSV

Med nederlaget har vestjyderne ti point for syv kampe, det samme antal point som Skjern Håndbold og Århus Håndbold.

Skjern har i modsætning til de to andre tophold dog kun spillet seks kampe.

HC Midtjylland har otte point for syv kampe. 

Læs også BSV tryner KIF og stryger til tops i håndboldligaen

Indledende BSV-dominans

Hjemmeholdet mødte frem til torsdagens kamp med tre liganederlag på stribe, mens BSV omvendt havde fire ligasejre i træk som ballast.

Det var da også BSV, der dominerede i kampens indledning i Herning.

00:49

VIDEO: Populære Jesper Nøddesbo er tilbage i Danmark. Se et indslag fra juni i år om hans ankomst til Silkeborg.

Luk video

BSV kom foran 5-2, men HC Midtjylland fik udlignet til 7-7.

Tre scoringer senere var BSV imidlertid igen foran med tre mål, denne gang med 10-7.

Det gæstende hold holdt fast i føringen i resten af halvlegen og gik til pause foran 14-11. 

Læs også Decimeret BSV-mandskab taber knebent til GOG

Selv om HC Midtjylland havde tabt tre ligakampe i træk til TTH Holstebro, Århus Håndbold og Aalborg Håndbold, var holdet ikke blevet kørt over i nogen af kampene.

Midtjyderne lagde da også stærkt ud fra begyndelsen af anden halvleg, og efter lidt over tre minutters spil i halvlegen fik Eivind Tangen udlignet til 15-15.

HC Midtjylland lavede fem mål på stribe og kom foran 17-15. 

Læs også Fra Barcelona til BSV: Nøddesbo er lidt nervøs for de danske vintermåneder

BSV fik ganske vist udlignet til først 17-17 og derefter 18-18, men HC Midtjylland havde gang i en god stime og kom senere foran 25-21.

Direkte rødt

11 minutter før tid fik BSV's Jacob Lassen et direkte rødt kort, men gæsterne fik alligevel kæmpet sig tilbage og fik udlignet til 26-26.

Dramaet fortsatte i slutminutterne. Med et minut og 23 sekunder tilbage af kampen fik Casper Sas bragt HC Midtjylland foran 31-29, men cirka et halvt minut senere reducerede BSV's Sebastian Skube til 30-31.

Eivind Tangen lukkede dog ned for yderligere spænding med kampens sidste scoring. 

HC Midtjylland-Bj.bro/Silk. 32-30 (11-14)

HC Midtjylland: Jonas Samuelsson 9 (1), Lars Jakobsen 7, Eivind Tangen 4, Rasmus Carlsen 4, Besard Hakaj 3, Casper Sas 2, Morten Slundt 1, Jacob Østergaard 1, Espen Lie Hansen 1

Bj.bro/Silk.:  Nikolaj Ø. Nielsen 8 (1), Sebastian Skube 7, Jacob Lassen 6 (1), Michael V. Knudsen 5, Kasper Olsen 1, Nikolaj Markussen 1, Rasmus Jensen 1, Mads Øris Nielsen 1 (1)

Udvisninger: HC Midtjylland 5, Bj.bro/Silk. 0
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig