Bred enighed om århusiansk milliard-vækstpakke
En ny vækstpakke skal ovre to år sikre 1500 flere jobs i smilets by. Pakken blev vedtaget tirsdag aften.
18. mar 2009, kl. 07:18
Mere end 30 dage gammel
Erhvervsfolk og politikere fra hele spektret tog tirsdag aften de store smil på, da de blev enige om en vækstpakke på en milliard kroner, der skal sætte gang i beskæftigelsen og økonomien i Århus, skriver Århus Stiftstidende.
600 flere personer i arbejde i 2009, og yderligere 900 personer i 2010 - primært i bygge- og anlægsbranchen. Det er målet for den vækstpakke, der tirsdag aften blev til virkelighed, da repræsentanter fra alle byrådets partier, fra arbejdsgiverne og ikke mindst fra arbejdstagerne mødtes i Erhvervskontaktudvalget på Århus Rådhus.