Borgere måtte kæmpe i syv år - men nu får landsby trinbræt tilbage

Borgerforening har siden 2012 kæmpet for at få trinbræt tilbage.

00:26

VIDEO: Nu kan det ikke gå galt. Laurbjergs cirka 1000 indbyggere får atter et trinbræt.

Syv års kamp endte endegyldigt fredag.

Her godkendte Folketingets finansudvalg finansieringen af et trinbræt i Laurbjerg, og dermed kan borgerne i den lille by glæde sig over, at det nu er sikkert, at toget igen stopper i den tidligere stationsby mellem Aarhus og Randers.

Læs også Historisk hus hærges ulovligt af lastbiler: - Der skal lig på bordet

Formanden for borgerforeningen 'Trinbrættet tilbage til Laurbjerg', Birgit Lihn, ​​​​kan dermed se det projekt, hun har kæmpet for siden 2012, blive fuldført.

- Det er rigtig, rigtig dejligt. Nu er der ikke nogen spekulationer, om der nu er penge i kassen. Det hele er på plads, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

00:20

VOXPOP: Borgere i Laurbjerg reagerer på nyheden om, at den sidste hurdle for et trinbræt i Laurbjerg nu er væk. 

Luk video

Trinbræt kan fremtidssikre by

I december sidste år kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle, at et politisk flertal udenom regeringen havde vedtaget, at etablere et trinbræt i Laurbjerg.

Læs også Trinbræt bliver fem gange dyrere end forventet

Her sagde Michael Andersen, der også har været stor fortaler for trinbrættet i mange år, at trinbrættet kan være med til at fremtidssikre Laurbjergs eksistens.

- Det er jo en af de ting, der gør, at Laurbjerg også fremover vil være en fuldt funktionel by med alle de faciliteter, der hører til. Jeg tror ikke, at der er nogen i byen, der ikke er glade for den beslutning, sagde han til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Freddy fik kvindes lægeerklæring af kommunen ved en fejl

For flere indbyggere i Laurbjerg kommer trinbrættet til at betyde rigtig meget på daglig basis.

- Det bliver meget lettere at komme til og fra arbejde, og det bliver lettere at komme hjem om aftenen, hvis man for eksempel har været på restaurant. Så skal man ikke spørge hinanden, hvem der skal køre, for det skal Arriva, sagde Peter Lange tilbage i november.

Peter Lange er til dagligt ansat på Aarhus Universitet og derfor bruger 50 minutter hver vej.

Det forventes, at trinbrættet kan tages i brug i 2021.

00:51

VIDEO: 'Det er næsten helt surrealistisk stort'. Sådan sagde formanden for borgerforeningen 'Trinbrættet tilbage til Laurbjerg', Birgit Lihn,​​​​ i december til TV2 ØSTJYLLAND.

Luk video