Bjerringbro-Silkeborg slog Skanderborg
Det var et uspændende lokalopgør søndag aften, idet Bjerringbro-Silkeborg ganske enkelt var en klasse over lokalrivalerne.
7. apr 2008, kl. 07:08
Mere end 30 dage gammel
Søndag aften bød på lokalbrag i Tele2-ligaen. Favoritterne fra Bjerringbro-Silkeborg var taget en tur sydpå for at møde Skanderborg.
Den kamp trak BSV sig ud af med en pæn sejr på 24-32. De cirka 700 vidner kunne se et udehold, der dominerede fra start til slut.
Således var pausestillingen 12-17. Topscorer blev Milutin Dragicevic med hele 14 kasser.