Billigere fjernvarme
Århus Kommunale Værker foreslår at prisen på fjernvarme sættes ned.
23. aug 2005, kl. 14:51
Mere end 30 dage gammel
Mens oliepriserne er på vej mod nye højder falder prisen på fjernvarme sandsynligvis i Århus-området. De Kommunale Værker i Århus vil nemlig foreslå byrådet, at prisen for fjernvarme sættes ned med omkring 150 kroner om året, skriver gratisavisen Urban.
Fjernvarmen kommer fra kul og følger derfor ikke olieprisernes op- og nedture. Prisen på fjernvarmen afhænger mere af ledningsnettet, administrationen og afgifter.