Avis: Dødstrusler mod politichef

Chefen for nærpolitiet i Århus-forstaden Gellerup har modtaget dødstrusler i form af løbesedler.

Gellerup ved Århus er igen plaget af unge ballademagere.

Chefen for nærpolitiet i Århus-forstaden Gellerup har modtaget dødstrusler i løbesedler, og betjente bliver overdænget med sten af unge bøller, når de patruljerer i området, skriver Århus
Stiftstidende.

- Selv om det måske bare er drengestreger, tager vi truslerne meget alvorligt, siger chefpolitiinspektør John Jacobsen fra Østjyllands Politi.

Truslerne mod politikommissær Jens Espensen har form af omdelte løbesedler med en tegning med fire ligkister påskrevet blandt andet "Fuck Jens".

Ifølge avisen er også vagtfolk, Falck-reddere og brandfolk er i den forløbne uge blevet angrebet i boligområdet.