Agger på pletten i SIF-test

Tirsdag tabte Silkeborg IF med 2-4 til Sønderjyske i testkamp

Silkeborgenserne har taget hul på forberedelserne til den kommende sæson i 1. division, og tirsdag var Sønderjyske på besøg på Mascot Park i Silkeborg.

Kampen var ikke helt normal, da klubberne var blevet enige om at spille tre gange 45 minutter i stedet for de normale to gange 45 minutter.

Kampen var blot fem minutter gammel, da den tidligere Randers FC-spiller og nuværende angriber i Sønderjyske, Thomas Dalgaard, sendte gæsterne i front.

Læs også Her er Ebbe Sands nye job

Men på to mål af Nicolaj Agger, det første på straffespark, var hjemmeholdet foran med 2-1 ved pausen - den første af to.

I det 88. minut udlignede Tommy Bechmann, og i tredje halvleg sørgede Casper Olsen og Jeppe Simonsen for, at Sønderjyske fik en sejr med hjem til Haderslev.

Silkeborg IF møder i første runde i landets næstbedste række FC Vestsjælland. Den kamp spilles den 25. juli.