AarhuSomali holder valgmøde

Foreningen AarhuSomali holder valgmøde på Gellerup Bibliotek den 15. juni

Mandag den 15. juni mellem klokken 19 og 21.30 holder foreningen AarhuSomali valgmøde på Gellerup Bibliotek.

Fire politikere, alle fra rød blok, vil deltage i mødet.

Det drejer sig om Jens Joel (S), Nikolaj Villumsen (Enhl.), Eigil Andersen (SF) og Liv Holm Andersen (RV).

Her er hovedemnerne på dagsordenen integration og beskæftigelse.

AarhuSomali var for nylig i medierne med kritik af Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), der lavede en uheldig generalisering om somaliere i et interview.

Se: Beklager udtalelse om somaliere

AarhuSomali og Jacob Bundsgaard er senere mødtes til et forsonende møde.

Gellerup Bibliotek, hvor valgmødet bliver afholdt, ligger på Gudrunsvej 78.