26-årig anholdt efter knivrøveri
Truede ekspedient med stor kokkekniv
14. jun 2013, kl. 11:14
Mere end 30 dage gammel
Det er lykkedes politiet at anholde den formodede gerningsmand til et væbnet røveri mod en 7-Eleven-kiosk ved motorvejen syd for Randers.
Bevæbnet med en 30 cm lang kokkekniv lykkedes det tirsdag for en yngre mand at begå røveri mod kiosken, der ligger ved motorvejsafkørslen ved Sdr. Borup.
Den unge mand truede ifølge politiet ekspedienten til at udlevere kontanter fra kassen. Efter røveriet stak han af fra stedet på en knallert.
Den 26-årige formodede kioskrøver blev anholdt på sin bopæl i går. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag, fredag.