12 nye millionærer

Se, hvor mange penge der blev vundet i 2014

Foto: Danske Spil

For 12 personer, der valgte at købe deres spillekupon hos en østjysk forhandler, blev 2014 en smule sjovere på pengefronten.

De vandt alle sammen mindst en million kroner og er derfor med i statistikken over de i alt 141 spillere hos Danske Spil, som blev millionærer i år.

Spillerne i Østjylland har til sammen vundet 41,9 millioner kroner på Lotto-, Quick- eller Jokerkuponer.

Årets største, østjyske gevinst blev vundet i en Superbest-butik i Aarhus, hvor en heldig vinder kunne glæde sig over en præmie på 15 millioner kroner.

Du kan her se en oversigt over alle de østjyske milliongevinster i 2014:

- 15.149.909 kroner - Superbest i Aarhus (Joker)

- 6.524.933 kroner - SuperBrugsen i Hornslet (Lotto)

- 5 millioner kroner - Dag'li Brugsen på Samsø (Quick)

- 4.216.202 kroner - Boulevard Kiosken i Randers (Onsdags Lotto)

- 3.539.949 kroner - Bilka i Tilst (Lotto)

- 3.399.852 kroner - Superbrugsen i Ryomgård (Lotto)

- 2.5000.000 kroner - Mercur Kiosken i Viby (Lotto ekstratrækning, anpartsspil)

- 1 million kroner - Dag'li Brugsen i Sabro (Lotto ekstratrækning)

- 1 million kroner - Kioskland i Randers (Lotto ekstratrækning)

- 1 million kroner - Centerkiosken i Tranbjerg (Lotto ekstratrækning)

- 1 million kroner - Bagergaardens Minimarked i Beder (Lotto ekstratrækning)

- 1 million kroner - Jaco Supermarked i Grenaa (Lotto ekstratrækning)