Vildskov vækker følelser: - Debatten har en hård og uforsonlig tone

Administrator af facebookgruppe om Moesgård Skovene har set sig nødsaget til at ekskludere medlemmer.

Grenene i debatten om projekt ”Moesgård Vildskov” vokser vildt. Balancen om at øge dyre- og planteliv og samtidig at have respekt for fritidsbrugere i skovene har længe været en brandvarm debat både blandt borgere og byrådspolitikere.

Det oplever Troels Halken, som er administrator på facebookgruppen ”Vild med Moesgård Skovene”. Han er ærgerlig over, hvordan debatten i gruppen har udviklet sig og har set sig nødsaget til at ekskludere medlemmer fra gruppen.

- Det her skulle helst handle om naturen, og hvordan vi får plads til den og brugerne. Ikke om facebookfnidder, fortæller Troels Halken til TV2 ØSTJYLLAND.

Hård og uforsonlig tone

Gruppen har 1.700 medlemmer og henvender sig til brugere af Moesgård Skovene. I går skrev administrator Troels Halken i et opslag, at han så sig nødsaget til at ekskludere nogle fra gruppen som følge af indlæg, med hvad han betegner som forsøg på manipulation.

- De (red. indlæggene) handlede ikke om at gøre nogen klogere, men om at manipulere andre i gruppen til at mene noget bestemt, skriver Troels Halken i et opslag til gruppen.

Desuden skriver han, at gruppen har fået en for hård og uforsonlig tone.

- Jeg har ikke selv haft lyst til at deltage i debatten, skriver Troels Halken i en anden tråd.

Skepsis blandt fritidsbrugere

Den skepsis deler friluftsbruger i Marselisborgskovene Jens Brahe Pedersen, som er en af dem, der er blevet ekskluderet af facebookgruppen - ifølge ham selv uden varsel.

- Jeg er utrolig glad for naturen og mener også, man skal gøre noget mere for biodiversiteten. Men man skal se på helheden og ikke kun sørge for, at skoven er god for dyrene, siger Jens Brahe Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.

quote - Det er et vigtigt forum og en stor styrke at kunne diskutere åbent, så jeg synes, det er synd, hvis det bliver for ensidigt.

Jens Brahe Pedersen, friluftsbruger i Marselisborgskovene

Han ærgrer sig over at være blevet ekskluderet fra gruppen.

- Det er et vigtigt forum og en stor styrke at kunne diskutere åbent, så jeg synes, det er synd, hvis det bliver for ensidigt, siger Jens Brahe Pedersen.

Jens Brahe Pedersen er friluftsbruger i Marselisborgskovene. Foto: Privatfoto
Jens Brahe Pedersen er friluftsbruger i Marselisborgskovene. Foto: Privatfoto

Ophidset debat

Ifølge Jens Brahe Pedersen har han forsøgt at advokere for sit eget synspunkt og givet et modspil til dem, der vil lave indhegninger. Derfor er han uforstående over for eksklusionen.

- Det står ham (administratoren, red.) selvfølgelig frit for at ekskludere, men det er uheldigt, for siden er et godt sted at udveksle synspunkter. Det kan vi ikke komme til nu, siger Jens Brahe Pedersen.

quote - Der har været tidspunkter, hvor jeg ikke har haft lyst til at deltage i debatten.

Jens Brahe Pedersen, friluftsbruger i Marselisborgskovene

Han mener, det er fair at give medlemmer en advarsel, hvis de har været uforskammede. Men han synes ikke, han falder ind under den kategori.

Jens Brahe Pedersen giver da også administrator Troels Halken ret i, at diskussionerne i gruppen nogle gange bliver for ophidsede.

- Der har været tidspunkter, hvor jeg ikke har haft lyst til at deltage i debatten, siger Jens Brahe Pedersen.

quote - Mange sætter pris på og har dybe følelser for Marselisborgskovene.

Jens Brahe Pedersen, friluftsbruger i Marselisborgskovene

Når debatten er helt hen i skoven, er der ifølge Jens Brahe Pedersen særligt én grund.

- Mange sætter pris på og har dybe følelser for Marselisborgskovene, siger han.

Wake up call

Jens Brahe Pedersen kan godt forstå, det kan være svært at administrere gruppen. Han mener, man med fordel kunne have administratorer, der har forskellige holdninger til vildskoven, så begge parter bliver holdt i ørerne.

quote - Jeg ville da gerne give en hånd med som admin, hvis det er det, der er nødvendigt.

Jens Brahe Pedersen, friluftsbruger i Marselisborgskovene

Administrator Troels Halken oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at han stadig er ved at lære at administrere gruppen. På grund af stor tilstrømning til gruppen, er han begyndt at lede efter nogle, der kan hjælpe ham med det administrative.

- Jeg ville da gerne give en hånd med som admin, hvis det er det, der er nødvendigt, siger Jens Brahe Pedersen.

Han håber, debatten i gruppen fremover kan være saglig.

- Det her er et wake up call til alle parter om, at det er vigtigt at tale pænt, siger Jens Brahe Pedersen.

Troels Halken skriver efterfølgende, at han for at imødekomme det demokratiske perspektiv har ændret eksklusionen til en uge i 'facebook-fængsel'.

Troels Halken har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt TV2 ØSTJYLLAND nogle skriftlige svar. 

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag

LINE JENSEN, KUNSTIGE NEGLE

play Line elsker kunstige negle: Former dødsstjernen på din fingerspids

Lige nu
Magnus Heunicke

liveblog Heunicke: - Smitten kan toppe i midten af maj

Silkeborg Højskole

Højskole bruger ny taktik: Fortsat kun et smittetilfælde

renovering

Danskerne vil bruge feriepenge på boligen - og det er et problem, siger eksperter

b14e5dad-b348-4b49-98bc-975d205c3617

Forskere har på rekordtid gjort banebrydende blodprop-opdagelse