Slut med online-møder: Nu glæder de sig til sammenhold og lugten af røg

Hos spejderne i Lystrup glæder to spejderledere sig til, at de igen kan afholde spejdermøder for op til 25 deltagere.

Det er de færreste, der ser frem til at lugte af røg, men i Lystrup kan de næsten ikke vente.

Her glæder to spejderledere fra KFUM-spejderne i Lystrup Gruppe sig til, at de igen må samles over et lejrbål.

- Det bliver dæleme rart, siger gruppeleder i Lystrup Gruppe, Sune Monrad, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det bliver et klart lyspunkt i ugen at komme ud og se hinanden igen, istemmer tropsleder Mike Danielsen over for TV2 ØSTJYLLAND.

Det udendørs foreningsliv er et af de områder, der indgår i Folketingets genåbningsplan, og derfor må de to spejderledere fra på mandag igen samle op til 25 personer til det ugentlige spejdermøde.

Ikke det samme online

Det er helt afgørende, at spejderne nu kan mødes fysisk igen, lyder det fra spejderlederne.

- Det bliver godt at få gang i det sociale igen. Det betyder rigtig meget for det her foreningsliv, siger Mike Danielsen.

- Og det bliver fedt at få et afbræk fra hjemmekontoret og komme uden for og lugte noget røg, siger Sune Monrad.

Mød Sune Monrad og Mike Danielsen, der er ledere i KFUM-spejdergruppen i Lystrup.

Siden nedlukningen i december har spejdermøderne foregået online, og det har krævet kreative løsninger fra de to spejderledere.

- Bålet er for eksempel lidt svært at lave over computeren, lyder det fra Mike Danielsen.

Han har i stedet arrangeret pandekagebagning i bedste TV-køkkenstil med spejderne med på en videoforbindelse hjemme fra deres egne køkkener.

Nye medlemmer under nedlukning

Uden lugten af bål som bagtæppe og kammeraterne ved siden af, har spejdermøderne bare ikke været helt det samme.

- Socialt samvær er en af hovedessenserne i spejderarbejdet, og det har været svært at få til at opstå, når man ikke er sammen, siger Mike Danielsen

Alligevel har Online-spejd ikke skræmt spejderne væk.

Aktiviteterne har hobet sig op i spejderledernes idebank under nedlukningen, så de glæder sig til snart at kunne afholde fysiske spejdermøder igen.
Aktiviteterne har hobet sig op i spejderledernes idebank under nedlukningen, så de glæder sig til snart at kunne afholde fysiske spejdermøder igen.

Tværtimod er de blevet flere i Lystrup Gruppe under coronapandemien, hvor 15 nye unger har meldt sig ind i spejdergruppen.

- Jeg tror, det handler om, at når man skal være så meget inden for, så vil man også gerne lidt ud og samtidig indgå i et fællesskab, lyder Mike Danielsens forklaring på medlemsvæksten under nedlukningen. 

20201014-131336-A-1920x1277we

Regn, slud og snevejr over Danmark - her er der størst risiko for sne

def_thumb,50_percent

play Søvand forsvandt på mystisk vis: Nu bliver det politianmeldt

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag

Politi

Mand bragt på hospitalet efter slag og spark i hovedet

Silkeborg Højskole

Højskole bruger ny taktik: Fortsat kun et smittetilfælde

renovering

Danskerne vil bruge feriepenge på boligen - og det er et problem, siger eksperter