Uheld på E45 skaber kø - nu er der ryddet op

Venstre spor er lige nu spærret på E45 i sydgående retning ved motorvejskryds Aarhus Nord.

Opdatering:
16.40: Der er nu ryddet op efter uheldet, og trafikken er ved at blive afviklet. Der er fortsat kø med udsigt til forlænget rejsetid.

Der er torsdag eftermiddag sket et trafikuheld på motorvej E45.

Uheldet er sket i sydgående retning ved motorvejskryds Aarhus Nord, og det venstre spor er nu spærret.

Uheldet trækker også tæt kø på den sidste del af Djurslandsmotorvejen frem mod, hvor de to motorveje mødes.

Vejhjælp er ifølge Vejdirektoratet på vej til uheldet. Der forventes ikke at være ryddet op før tidligst klokken 17.15.